|
Danmarks
Radio og andre:
Venstredrejet om Irakkrigen?
Nærmest
tværtimod. Og dokumentationen vokser
Af Uffe Geertsen
1. juni, 2007
Brian Mikkelsen og Anders Fogh har det svært med at overholde armslængdeprincippet
i forhold til DR´s nyhedsdækning. Sandt at sige har de på
berluskonisk vis søgt at udøve censur over landets mest
betydningsfulde massemedie. Det er lidt af en præstation af en regering,
som i tide og utide fremhæver sin indsats for ytrings- og pressefrihed.
Det ligger i deres udsagn og handlinger, at DR har været venstredrejet.
Det er i den grad forkert, som uafhængige undersøgelser har
vist for perioden omkring krigens start. Men Mikkelsen/Fogh påstandene
er naturligvis forudsætningen for at søge censuren gennemført.
Vigtige medieundersøgelser er gennemført (især dækkende
tiden omkrig krigsstarten), og de viser, at påstandene om DR ikke
holder vand. Der er i virkeligheden flere tegn på forsigtighed,
nogen vil sige kritikløshed og alt i alt en vis hældning
over mod regeringens holdninger og handlinger.
De fleste af undersøgelserne dækker flere medier end DR og
er derfor med i det følgende.
Et speciale fra RUC har gennemgået DR TV-avisen i forhold til det
svenske TV´s ”Rapport” i dagene omkring krigens start
og første forløb. DR refererede flittigt regeringens og
Dansk Folkepartis pro-krig argumenter og gav kun lidt plads til oppositionens
synspunkter. Det svenske Rapport omtalte i langt højere grad krigens
mulige illegitimitet og krigens ofre. ”På TV-avisen blev koalitionens
krigsførelse eksponent for den ´rene´ krig gennem brugen
af blandt andet danske militæreksperter og i alt 11 gange blev amerikanernes
´kirurgiske præcisionsvåben´ nævnt. Derimod
blev Iraks forsvar over for angriberne sat i forbindelse med brugen af
masseødelæggelsesvåben, altså den ´beskidte´
krig.
Denne sondring undlod den
svenske Rapport ved slet ikke at nævne kirurgiske præcisionsvåben.
På Rapport var en bombe en bombe, der slog ihjel, hvilket resulterede
i, at civile irakiske ofre blev nævnt dobbelt så meget som
på TV-avisen. TV-avisen tog stort set kun kritisk stilling til den
åbenlyse propaganda, der udgik fra Bagdad. Propagandistiske udtalelser
fra amerikanske kilder og stærkt symbolske billeder af et befriet
Irak blev ukritisk sendt ud i æteren. Svensk TV´s Rapport
formåede i flere tilfælde at anskueliggøre overfor
seerne, at ingen af krigens parter reelt var til at stole på, og
at de ofte modstridende oplysninger om krigens udvikling blot var en del
af propagandakrigen,” ifølge Boris Gullevs og Simon Vöge
Hansens”It´s Hammer Time ok!” RUC 2004/05.
Et forskerhold bestående af Stig Hjarvad, Nete Nørgaard Kristensen
og Mark Ørsten ved tvær-universitets Center for Medier og
Demokrati har gennemført en analyse af DR´s Radioavisen og
TV-Avisen, TV 2´s Nyhederne og dagbladene Politiken, Jyllands-Posten
og Information i krigens første fase i perioden 16. mart til 14
– april (”Mediernes dækning af krigen i Irak”,
2004).
Den overvejende dækning gik ud på at skildre det militære
felttog, militært udstyr osv. Hovedkilde var koalitionens militære
kilder, altså partskilder. Jyllands-Postens leder gav gentagne gange
sin støtte til invasionen, medens Politiken og Information gik
stærkt imod. Det øvrige stof i aviserne redigeredes i samme
retning. De undersøgte medier stod svagt hvad angår baggrundsstof,
dog Information i mindre grad. Fra redaktionel side skete en prioritering
af indlæg, der kunne understøtte den pågældende
avis´ holdning. Og fra både det irakiske styre og den USA-ledede
koalition udfoldedes stærke kræfter for at styre pressen.
Om DR hedder det specielt, at der ikke var tendens til at favorisere kilder,
der var kritiske over for krigen. ”I TV-Avisen var der en balance
i anvendelsen af danske politikere fra hhv. regering og opposition; i
radioavisen var der en mindre overvægt af regeringskilder. Når
det gælder anvendelsen af militære kilder, lå DR i toppen,
hvad angår brug af koalitionens militærfolk.”
I løbet af sommeren
2005 udgav Syddansk Universitet phd-afhandlingen ”Journalistik midt
i en krigstid.”
Her har medieforskeren Hanne Jørndrup undersøgt dækningen
i de landsdækkende aviser i forbindelse med den danske deltagelse
i krigen. Undersøgelsens resultat er, at medierne stort set tjente
det snævre politiske flertals interesser. De omtalte ganske vist
ikke soldaterne som ”vore drenge” eller viste det danske flag
som symbolet på frihed og retfærdighed. Så på
den måde har vi ikke været så nationalistiske som eksempelvis
USA, men det er vigtigt at være klar over, at vi var lige så
ukritiske, understreger forskeren i en pressemeddelelse fra universitetet.
”Vore journalister valgte blot at støtte politikernes tavshed
om det danske medansvar i krigen frem for højlydt at hylde vore
soldater i kamp”. (Syddansk Universitet ”Nyheder”, juni
2005).
I 2006 udkom Nete Nørgaard Kristensen og Mark Ørsted: ”Krigen
i medierne, medierne i krig”, Forlaget Samfundslitteratur 2006.
Bogen gennemgår teoretiske positioner mht. mediedækning af
krig. Den redegør for forskellige undersøgelser og vurderinger
af dansk dækning samt af en svensk, en norsk og en tysk. Igen har
man udelukkende behandlet krigens første tid.
Konklusionen på danske undersøgelser skal citeres her: ”Medierne
prøvede at indfri deres opgave mht. i videst muligt omfang at rapportere
den internationale begivenhed fra forskellige vinkler og perspektiver,
herunder også de, der gik imod de krigsførende parters spin-strategier.
I det lys fortjener medierne ros. Brugen af kilder og de tematiske prioriteringer
i den danske mediedækning, især efter invasionen, må
dog alligevel betragtes som endnu et eksempel på, hvor svær
og sjælden en reel autonom medierapportering af en krig er. Trods
deres antagelige politiske uafhængighed og på trods af deres
indsats var de danske medier i sidste ende ikke i stand til at forblive
uafhængige af hverken de nationale eller internationale politiske
dagsordner eller af de væsentlige koalitionsparter, men blev i stedet
stemmer for disse kilder og for deres version af krigens virkelighed.”
(side 59).
Som helhed vil jeg for egen regning men også på grundlag af
disse fire undersøgelser konkludere, at meget væsentlige
parter inden for det samlede medielandskab ikke ydede en alsidig og grundig
oplysning. Militære eksperter blev i ét væk hentet
ind i studierne, hvorimod der langt sjældnere gik bud til mere bredt
funderede, kritiske sagkyndige - endsige til politiske og faglige talerør
for de nationer, som ikke fulgte i hælene på Bush, Blair og
Fogh, f.eks. franske, tyske og svenske stemmer.
Aviser, radio og tv har
med få klare undtagelser (især Information, Politiken, DR
Program 1, Orientering) kun sparsomt behandlet krigens baggrund og dens
følger. Medierne har ikke i rimelig grad givet plads til relevante
vinkler som krigens udgangspunkt i USA´s mellemøstlige dominansstræb
og oliejagt, for længst forberedt af kredsen omkring Bush. De har
ikke analyseret vejen frem til situationen i dag, hvor krigsprojektets
resultat er ødelæggelsen af de skrøbelige balancer
mellem trosretninger og magtpositioner i Irak og omliggende lande. Samt
øgede terrortrusler kloden rundt – alt sammen forudsigeligt
og forudsagt af indsigtsfulde Mellemøst-kendere.
Og endeligt har medierne ikke grundigt belyst de civile ofres lidelser.
Hundredtusinder er lemlæstet og dræbt, en generation af børn
er udsultede og traumatiserede, startende i sanktionsperioden, flygtningestrømmene
nærmer sig fire millioner mennesker. Også krigens folkeretslige
morads har været slemt underbelyst, - en kamp gennemført
med klynge- og napalmbomber, tæppebombninger, tortur, smadring af
infrastrukturen, lovstridigt bortsalg af landets virksomheder osv.
Danmark har langtfra medvirkende til alt dette. Men Danmark har fra a
til z stået last og brast med Bush, jævnfør de glorificerede
møder mellem præsidenten og Fogh Rasmussen.
Det er i denne situation
landet skal opleve regeringsledelsens censurbestræbelser. Det er
faktisk lige skrapt nok!
*
Copyright
© TFF & the author 1997 till today. All rights reserved.
Tell a friend about this TFF
article
Send to:
From:
Message and your name
Get
free TFF articles & updates
|