TFF logo TFF logo
dato - Synspunkt
Øbergs side Sitemap Areas we work in Resources Columns and art

Publications

About TFF

Support our work

Search & services

Contact us

 


dato klummer

Af Jan Øberg

Kommentarer direkte til
oberg@transnational.org

 

Lund i oktober 2006 - Gratisavisen dato har bedt mig være kolumnist cirka en gang hver fjortende dag. Herunder finder du klummerne efterhånden som de bliver offentliggjort i dato - de nyeste øverst.
Desværre blev
dato nedlagt i april 2007.

 


Englands og Irans farlige ordleg
10. april 2007

Mediekrigen omkring de 15 tilfangetagne engelske flådefolk bliver stadigt mere skinger. Den indgår i den større konflikt mellem Iran, der ønsker at udøve sin soleklare ret til at udvikle kærnekraft, og ledende vestlige politikeres – befolkningerne i vore demokratier har ingen indflydelse - hysteri og hykleri.
FN’s Sikkerhedsråd – med en permanent majoritet af Englands venner – udtaler at Iran skal løslade ”sejlerne.” Utænkeligt at det skulle give England en reprimande for overhovedet at befinde sig dér gennem sin folkeretsstridige besættelse af Irak. FN’s generalsekretær Ban Ki-moon ”udtrykker ønske om at se en hurtig løsning på dette problem.”
Skal vi mon opleve stor- eller atomkrig krig fordi nogle få mænd og én kvinde skæbnesvangert kombinerer konfliktanalfabetisme med magtsprog? Hvorfor påpeger FN ikke omgående at der findes en folkeretslig procedure til hindring af at den slags situationer løber af sporet?
Haag-konventionerne fra 1899 og 1907 om fredelig bilæggelse af konflikter er underskrevet af både England og Iran. De foreskriver at man ved tvistespørgsmål bør oprette en international kommission, der skal undersøge fakta. Dét er der brug for idet det er ekstremt uklart hvor søgrænserne faktisk går - og dét er ikke et spørgsmål om Englands holdning men om hvorvidt Iran og Irak nogensinde er blevet enige om dem.
Haag-konventionerne foreskriver også at man kan bruge en eller flere tredjeparters ”good offices” ,upartisk lytten og mægling/voldgift. Og meget meget mere der skal hjælpe os at undgå krige.
Hvorfor er den slags idéer ikke blevet foreslået af FN, EU eller lederskribenter? Kun Rusland har talt i vage vendinger om en kommission uden henvisning til Haag-konventionerne. Hvorfor bruger alle energien på at tage stilling for/imod én af parterne i stedet for at fokusere på problemet? Hvorfor har vi så få, der er uddannet i at håndtere konflikter før de bliver til vold? Og har vi helt glemt at loven, folkeretten, findes for at sikre en ordnet verden, retfærdighed og for at forebygge og undgå krige?
Ydmygelser, våbenskrammel, trusler og magtsprog – dét kan de. Konflikthåndtering og fred aner de intet om. Og i Danmark tænker ingen selvstændige udenrigspolitiske tanker.

(Skrevet før Iran løslod de tilfangetagne flådefolk).

 

Irak efter USAs tilbagetrækning
20. marts 2007


Hver gang nogen råber ”USA ud af Irak” – og det skal der nok være en del der gør nu omkring 4-års dagen for invasionen den 20. marts – bidrager de til at besættelsen fortsætter. Kravet udløser nemlig de umiddelbare modargumenter: ”Men så bliver alt endnu værre” eller ”Vi kan ikke lade dem i stikken nu.” Således får magthavere og medier en kærkommen lejlighed til at demonstrere at der ikke er alternativer til fortsat besættelse.
Så længe vi ikke drøfter konstruktive alternativer til besættelsen, så vil den fortsætte.
Det er fredsbevægelsens og andre kritiske stemmers evige svaghed at de tænker i nej-baner men aldrig i kreative ja-baner.
Gudskelov er inspirationen her nu og den er - amerikansk. Den kommer fra den demokratiske fredskandidat til præsidentembedet i 2008, Dennis Kucinich. Planen har 12 punkter, her er de vigtigste:

• USA trækker sin tropper hjem og lukker sine mega-baser i Irak.
• Alle private amerikanske krigs-selskaber rejser hjem, kontrakter indgås med den irakiske regering.
• Der afholdes en regional konference om sikkerheden for Iraks befolkning.
• FN er uundværlig, den ledende i en ny fredsmission, der samarbejder med irakerne på deres præmisser.
• Der udvikles et koncept for og skabes midler til national forsoning.
• Omfattende hjælp til genopbygningen af Irak.
• Omfattende krigsskadeeerstatning til Irak for sanktionernes og krigens ødelæggelser.
• Irak får total suverænitet over sin olie og olieindkomster.
• En international sandheds- og forsoningsproces mellem Irak og USA (og andre besættelsesmagter kunne man tilføje).

Den 28. februar fremsatte Kucinich desuden et lovforslag i kongressen (HR 1234) bestående af 33 skridt til umiddelbar afslutning af den amerikanske besættelse.
USA’s vældige militærindustrielle og olieøkonomiske interesser vil modarbejde Kucinich-plan. Altså må alle vi andre støtte den. USA har 737 militære faciliteter i over 130 stater og pønser på verdensherredømme. Det er rimeligt at menneskene i alle disse lande også påvirker USA’s udenrigspolitik.
Gå derfor ind på Kucinichs plan oversæt, spred og diskutér planen! Den er det bedste udgangspunkt for en helt ny debat om forsoning og fredsopbygning.



Regeringens skammelige tilbagetrækning fra Irak

1. marts 2007

For nylig sagde udenrigsministeren at situationen i Irak jo ikke er helt tilfredsstillende. Statsministeren hævder nu at situationen i hvert fald i det sydlige Irak er forbedret og irakerne skal blive ”herrer i eget hus” – dog uden at foreslå at USA også trækker sig ud.
Sådan siger man efter at omkring 1 million sagesløse irakere med dansk støtte er døde som følge af historiens grusomste økonomiske sanktioner i 12 år. Sådan siger man efter at 650 000 yderligere er døde efter besættelsen og landets kultur, erhvervsliv, uddannelse og sundhedsvæsen er ødelagt. Omkring 100 mennesker dør dagligt alene i Bagdad og Irak havde allerede for tre år siden 300.000 klinisk traumatiserede børn og unge. Den irakiske marionetregerings ”sikkerheds”-offensiv er enestående brutal og allerede en fiasko.
Regeringen har opgivet intellektuel analyse, tabt det moralske kompas, tabt opinionen, irakernes hjerter og hjerner og krigen. Vi skulle aldrig have været der med andet end diplomater, læger, børnepsykologer, ingeniører, etc. Deri ligger den egentlige skandale ved såvel besættelsen som tilbagetrækningen: Regeringen er stolt over at give Irak nogle klatskillinger, rådgivere og fire helikoptere og øge indsatsen i den lige så forudsigelige fiasko kaldet Afghanistan.
Regeringen ejer ikke en politik og vision på det civile område. Ikke ét ord om hvad Danmark dog skal gøre for at råde bod på det helvede vi har nedkaldt over Irak. Intet om forsoning, om økonomisk kompensation, om en fremtidig fredsbyggende mission eller om nye initiativer for fred i dét Mellemøsten hvor konflikten mellem Palæstina og besættelses- og atommagten Israels stadig udgør en krumtap. Ikke et ord om det voksende spændingsfelt Irak-Iran-SaudiArabien. Ikke ét ords beklagelse af fiaskoen eller af vestens dobbeltmoral, olierøveri, våbeneksport eller kulturelle arrogance.
Det hele var en ”forudsigelig fiasko” – titlen på min bog fra 2004 om Irak-konflikten og Danmarks rolle. Og den moralske og intellektuelle fiasko fortsætter med denne skammelige tilbagetrækning.
Danmark er ikke en slyngelstat, vore regeringer opfører sig bare sådan med folkeretsstridige bombningerne i Serbien, Afghanistan og Irak og følgagtighed med den farligste slyngelstat. Denne udenrigspolitik må ikke fortsætte i vort navn.

Iran ikke blive det næste offer
20. februar 2007

Medierne synes ikke at have lært et suk af bedragerierne forud for USAs besættelse af Irak. For eksempel kører historien om at den iranske præsident Ahmedinejad i 2005 benægtede Holocaust og sagde at Israel skal udslettes fra verdenskortet. På Internet findes der nu tilstrækkeligt mange oversættelser og kyndige analyser af hans tale til et dementi og en beklagelse af manglende kildekritik. Den kommer ikke for den psykologiske krig er i fuld gang.
Iran, der til forskel fra Saddam og Israel hverken har invaderet eller besat nogen, har endog meget betydelige energiproblemer. Dets egen olieproduktion er af mange grunde faldet med årene. Dets raffineringskapacitet er så lav at 40 procent af dets benzinbehov dækkes gennem import. Der tales om at indføre rationering i marts for at bremse yderligere forbrugsstigning.
Skønt Iran har verdens næststørste oliereserver mener olieeksperter at Iran allerede i 2015 måske må ophøre med at eksportere olie for at klare sine egen efterspørgsel. Olieeksporten står i dag for 50 procent af regeringsindkomsterne.
Det er altså helt troværdigt at Iran ser atomkraft som en nødvendighed. Hvad med atomvåben om et antal år? Iran siger nej og har hverken forbrudt sig mod Ikkespredningsaftalen, som det er medlem af, eller atomenergiagenturet, IAEA ,som det inspiceres af – til forskel fra atomstaten Israel. Med en lille smule indlevelse – mangelvare i Vestverdens politisk selvgode kredse – er modspørgsmålet enkelt: Hvorfor skulle de ikke?
Israel, Indien og Pakistan har atomvåben, Irans største fjende, USA, er pludselig blevet nabo på Iraks territorium. Sunni-shia konflikten vokser og her står Saudi-Arabien med en mulig involvering i Irak som Irans store udfordring. USA truer det konstant med krig. Det er underrapporteret i medierne at atomvåben indgår i USAs planlagte bombning af Iran.
Løsningen er at vi afskaffer alle atomvåben og ikke, som medier og politikere, stirrer sig blinde kun på spredningen af dem. Atomvåben vil spredes til stadigt flere så længe de store har dem.
Den anden løsning er regimeskifte i USA.

 

Terrorismen – et ubetydeligt problem
6. februar 2007

De fleste tror tilsyneladende på at terrorismen lurer overalt. De accepterer derfor alverdens indgreb i deres frihed og private livs fred. Men terrortruslen er desværre en 50% skamridning af 11.september, 40% et resultat af Irakkrigen og højst 10% realitet. Den statistiske risiko for at du skal blive offer for politisk terror er lavere end for at din bedste ven skal myrde dig.
På en liste over årsagerne til at mennesker dør rundt om på kloden ville terrorisme stå på mellem 50.-100. plads efter sult, AIDS, hjerte- og karsygdomme, fedme, trafikdøden, etc.
Foran mig i lufthavnen, et par med en baby. De skal drikke vællingen selv for at vise at det ikke er gift! Man kan ikke længere have tandpasta eller shampoo med om bord, men man kan købe toldfrie sprut efter sikkerhedskontrollen. Så køber man en whisky og vel om bord knuser den på toilettet har man et alvorligt mordvåben! Det toldfrie salg skal ikke rammes!
Hver gang du sender en mail, surfer på internettet, køber en bog, rejser til bestemte lande eller taler i telefon kan blandt andre den amerikanske sikkerhedstjeneste registrere dig. Det er en afsindig krænkelse af vore rettigheder, frihed og integritet.
Der findes næppe en IQ, der er så lav at den ikke kan opfinde en terrorrisiko. Men folk accepterer absurditeten når ledere skræmmer dem med at ”verden er farlig og vi beskytter dig”. Det er ren ”frygt-ologi.” Terrorbekæmpelsen handler i stedet om milliardbeløb i den nye sikkerheds- og overvågningsindustri og om magthaveres grænseløse kontroldrifter.
Frygt leder til underkastelse og til et hårdt samfund uden tillid. Det åbne samfund vil blive lukket.
De penge der bruges på ”krigen mod terror” skaber mere terror og mindre demokrati. For en brøkdel af dem kunne vi mindske de globale uretfærdigheder og angribe andre virkelige årsager til terrorismen. Men først må vi sige nej til tidens kyniske frygtologi og kræve en ny politik, der ikke skaber terrorister, gør noget ved terrorismens grundårsager og ikke angriber borgernes rettigheder og frihed.

 

Oprør mod propaganda
Eller USA's atompolitik: Har vi en fri presse?
23. januar 2007

Véd du at USA’s regering er den eneste, der mener det er acceptabelt at anvende atomvåben mod lande der ikke selv har atomvåben? Ved du at Washington for 5 år siden indførte en officiel doktrin, der ophæver grundelementerne i den gamle afskrækkelsespolitik og skal muliggøre at USA kan indlede, udkæmpe og vinde en atomkrig? Ved du at Danmark spiller med og at Thule-basen er central i dette?
Ved du at d’herrer Bush og Blair havde atomvåben med ved invasionen af Irak i 2003 – de skulle bruges hvis irakiske soldater havde anvendt kemiske eller biologiske våben. Ved du at atomvåben indgår i Bush’ planer for en fremtidig mulig bombning af Iran?
Ved du at Nordkorea – som propagandamaskinerne kyser dig til at tro er en fare mod verdensfreden - har militærudgifter på 1 procent af USAs? Vidste du at Saddam Hussein brugte 1 dollar på sit militær hver gang USA og England tilsammen brugte 330?
Har du lagt mærke til at ordet terror siden 11. september udelukkende bruges om smågrupper som Al Queda og aldrig om regeringer som den amerikanske, der systematisk inkluderer civile ofre i sin militaristiske politik? Har du fået forklaret hvorfor ordet ”terror” aldrig knyttes til atomvåben og ”terrorbalancen” er forsvundet fra vore medier? Eller vidste du at Clinton-administrationen byggede den største amerikanske militærbase siden Vietnam i Kosovo lige efter at NATO havde bombet Serbien?
Gad vide hvorfor medierne aldrig diskuterer disse ting – specielt ikke hvad det betyder for Danmark at vi er allierede med atomstater? Vidste du for resten at NATO forbeholder sig retten til at være den første til at bruge atomvåben?
Har du tænkt over hvorfor man heller aldrig taler om disse ting i skolen? Og hvorfor den politiske debat er renset for den slags?
Hvis vi havde en friere presse og mindre selvcensur ville du vide disse ting. For vore børns og børnebørns skyld skal vi gøre oprør mod propaganda og løgn og mod deres tarvelige følgesvend, fortielsen.

 

 

Global journalistik
10 januar 2007

De fleste aviser har forskellige nyhedsniveauer - lokalsider, indenrigssider og udenrigssider. Men ingen har globalsider. De har også tematiske sider - sport, kultur, økonomi, osv. Men ingen har sider om forsoning, tolerance, konfliktløsning og fred; vold gennemsyrer det meste.
Globalsider ville prioritere de store problemer menneskeheden står overfor og i fællesskab må løse. I flæng kunne man nævne fattigdommen, forureningen, atomvåbnene og krigen som institution, energi og forbrug, globaliseringen og terrorismens årsager. Og derpå relatere dem til os selv.
De ville også dække globale organisationers virke, frem for alt f.eks. globale folkelige initiativer som Det Sociale Forum og f.eks. ASEAN, OIC, AU og især FN. Perspektivet ville være den lange fremtid og ikke bare dagens begivenheder, de mulige bedre fremtider og ikke kun dagens katastrofer; civilisationers perspektiv og ikke lille Danmarks eller Europas.
For nylig kom den knusende alvorlige Stern-rapport om det globale klima. TV-Avisen brugte omkring 30 sekunder på den efter et længere indslag om fodboldhooliganer på Sjælland. Så kom vejrudsigten med en dumsmart kommentar om at morgendagens vejr forhåbentlig ville se mere positivt ud.
Sammenlignet med for 20 år siden har vore medier i dag færre reportere ude i verden. Der er færre spaltemeter og minutter til internationale spørgsmål. Selv store gedigne medier har 1-2 udenrigssider og 4-6 om sport. Avisernes udenrigssider ligner til forveksling hinanden: de samme klippede og redigerede historier fra de samme – altid vestlige – nyhedsbureauer.
Det eneste reelt eksisterende samfund er det globale, menneskehedens fælles verden. At forstå og formidle dét er en enorm journalistisk udfordring. Er det ikke paradoksalt så provinsielle, næsten selvoptagne, vi er blevet netop i globaliseringens tid? Er vi mon så bange for den globale fremtid at vi stikker hovedet i sandet?
Indtil vi får globaljournalistik må vi ty til Internet. Rigtigt brugt er det det eneste globale medie. Og det er endnu frit. Ubegribeligt at det stadig ikke afspejles i vore medier!



Verdensbevægelse: Ryg volden ud!
12. december 2006

Det er skadeligt at ryge, både for den rygende selv og for omgivelserne. I de senere år ar vi oplevet en række tiltag og en forbløffende hurtig forandring i opinionen. Videnskaben har påvirket hvordan mennesker tænker og beslutningstagere og institutioner skifter normer: Rygning er farligt og skal begrænses!
Der er mange ligheder mellem vold og rygning. Vold skader ikke bare den det går ud over; den afhumaniserer også voldsudøveren . Stikord: Abu Ghraib. Bag volden står, som i tobaksindustrien, meget betydelige økonomiske interesser – det der ofte kaldes det militær-industrielle kompleks og ”dødens købmænd,” våbenhandlere og krigsmagere.
Min rygning/voldsudøvelse er heller ikke så voldsom eller forkert som ”de andre” gør den til. De klare forskelle lader vi lige ligge.
Tænk nu hvis vi kunne få en verdensbevægelse mod vold. For hvornår så du sidst et klart eksempel på at en situation eller hele verden blev bedre takket være brugen af vold?
Du ser på nyhedernes voldsparade og tager parti for en af parterne. Hvis Du er for Israel, så er palæstinensisk vold grusom og Israels ret OK. Du fordømmer én part men aldrig volden selv på begge sider. Dermed gør Du vold legitim og overser ikkevoldens muligheder.
Vold avler vold. Tænk hvis vi fordømte den og ikke parterne. Tænk hvis alle kun brugte fredelige midler.
Hovedårsagen til det patologiske overforbrug af vold i verden er ikke ondskab men mangel på viden, dannelse og etik. Vi er alle konfliktanalfabeter. Hverken uddannelse eller medier giver kundskab og metoder til konfliktløsning. Og konfliktanalfabeten elsker myten om volden som det vigtigste middel.
FN-Erklæringen er menneskehedens vigtigste fællesdokument. Få har læst og færre respekterer den. Den siger at krig skal afskaffes og at fred skal skabes med fredelige midler. Alle medlemsstater bør fastholdes på dét.
Lad os starte en verdensbevægelse mod al vold og for fred med fredelige midler.
Lad os ryge volden ud inden den kvæler os alle!

 

 

Burundi - en god historie fra Afrika
20. november 2006

Nyheder betyder dårlige nyheder, oftest. Afrika betyder håbløshed, altid. Freds- og konfliktjournalistik har ikke en chance over for krigsreportage, heller ikke når freden bryder ud fra krigens ”normalbillede.”
Jeg har arbejdet periodevis i Burundi de sidste 6 år. Historien om fred i Burundi er nærmest mirakuløs, men venter stadig på at blive fortalt af BBC, CNN eller nogen med kreativitet snarere end millionbudgetter.
I det burundiske udenrigsministerium fortalte man mig forleden at der findes én computer med Internetforbindelse. Regeringen har endnu ikke en hjemmeside.
Afrikas måske vigtigste historie om hutuers og tutsiers kamp for at genvinde freden bliver altså ikke fortalt. Og bliver den ikke det, kommer der heller ikke tilstrækkelig humanitær bistand og anden hjælp. Og gør der ikke det, falder man nok tilbage i et nyt folkemord. Men så kommer journalisterne som gribbe.
Burundi er det tredjefattigste land i verden, gennemsnitsindkomsten per indbygger er 1000 kroner. Om året! I 1990erne tog folkemordets vanvid 300.000 af dem og raserede økonomien, inklusive eksporten af verdens bedste kaffe. Nelson Mandela og andre mæglede og man fik en fredsaftale. Få gav den en chance.
På fem år har man dog gjort det umulige, f.eks. fået en ny grundlov, demobiliseret titusinder af voksen- og børnesoldater og haft 5 velordnede valg fra kommune- til præsidentniveau. FNs fredsmission har gjort en fantastisk indsats og FNs nye Fredsbyggende Kommission sætter fokus på Burundi. En sandheds- og forsoningskommission kommer. Præsident Nkurunziza er forhenværende soldat og nykristen, ukorrumperet og umådeligt populær. Vigtigst af alt: hutuer og tutsier er kommet langt i retning af forsoning takket være historiske ritualer og sund fornuft.
Fred og udvikling er dog ikke sikret. I hvert af disse fredsår har verden desværre givet Burundi mindre end 50% af den nødvendige humanitære bistand på skallede 120 millioner dollar. Men hvis Burundi får hjælp nu og nogen gør en journalistisk indsats vil håbet vokse.
Næste år bør Nobels fredspris belønne Burundis 7 millioner fredskæmpende mennesker.

 

Kosovos fremtid kræver kreativitet
27. oktober 2006

Da NATO i 1999 havde bombet Kosovo væk fra Serbien overtog EU, NATO, OSCE under FNs ledelse provinsen. Serbiens embedsmænd og teknikere blev smidt ud. Det internationale samfund havde dog ikke en anelse om hvad man skulle gøre med Kosovo/a på langt sigt. FNs Sikkerhedsråds resolution 1244 siger intet om at det skal blive en selvstændig stat. EU og USA har faktisk sat sig selv i fængsel i Kosovo.
Serbien ønsker at Kosovo får en exceptionel grad af beslutningsret, i praksis en selvstændig stat men inden for landet grundlov og grænser. Albanerne vil have total selvstændighed med hær og udenrigspolitik.
De nuværende forhandlinger om selvstændighed er dødfødte fordi en sådan kun kan påtvinges Serbien. Derfor må der findes nye løsninger nu. De må overskride albansk offerpsykologi og EU/USA’s behov for at dække over egne dumheder. For eksempel kunne Kosovo blive:
- et international protektorat/forvalterskab under FN i mindst 10 år;
- et kondominium - to landes fælles administrerer af en tredje enhed;
- objekt for en regional flerårig konference med alle relevante parter, der diskuterede provinsens mulige fremtid og kvalitet unde ét;
- delt i en nordlig serbisk og resten albansk del (vil dog medføre store folkeomflytninger);
- en speciel EU-region eller kondominium mellem Serbien og EU;
- som Hongkong: en stat, to systemer;
- opdelt i kantoner som Schweiz med stor selvstændighed i hver;
- selvstændigt men inden for en kon-federation af Serbien, Kosovo og Montenegro;
- forskellige kombinationer af disse.
Hvis Kosovos selvstændighed alligevel gennemtvinges bør der udbetales Serbien omkring 100 milliarder dollars i erstatning for sanktionerne og for NATOs bombninger, andre milliardbeløb for 7 års ubetalt leje for ejendomme, som FN, NATO etc. bare overtog i Kosovo og for den gigantiske amerikanske militærbase dér samt udloves omgående medlemskab af EU til både Serbien og Kosovo. Og så skal der massiv hjælp til den halve million serbere i Serbien, der er blevet fordrevet fra Kroatien, Bosnien og Kosovo – Europas største og mest fortiede flygtningeproblem.

 

 

Krigspolitik i Kosovo
16. oktober 2006

Kosovo-konflikten kommer snart tilbage. I de tidlige 1990ere kunne man have fundet en nogenlunde acceptabel løsning, men ikke i dag. Lederen for Kosovos store undertrykte albanske majoritet, Dr. Ibrahim Rugova, var tilhænger af ikkevold og ønskede et selvstændigt Kosova uden en hær. Jeg var dengang rådgiver og uformel mægler mellem ham og regeringen i Beograd.
Men fra 1993 gik Vesten – med den tyske efterretningstjeneste og CIA i spidsen – bag ryggen på ham og hjalp ekstremister med at skabe den Kosovo-Albanske Befrielseshær, KLA, som skulle tirre Milosevic. Han gik i fælden, og i 1998 udbrød regelret krig. Så kom NATO’s folkeretsstridige bombninger i foråret 1999, forestået af NATO’s daværende generalsekretær, Javier Solana – hurtigt derefter forfremmet til EU’s udenrigspolitiske leder.
Clinton og Solana bombede Kosovo bort fra Serbien, tog 110% parti for albanere og overdrog provinsen til det internationale samfund. Albanerne er derfor i deres gode ret til at forvente at Kosovo skal blive selvstændigt nu.
Men der er ingen fred, forsoning eller udvikling i området i dag – men flotte politiske facader. Arbejdsløsheden er 70%, angsten og hadet uformindsket. Kosovo er de mest kriminaliserede kvadratkilometer i Europa. Størstedelen af provinsens serbere blev fordrevet uden at Solana eller andre løftede en finger. KLA har fremprovokeret krige i Syd-Serbien og i Makedonien. Kosovos”statsminister” (uden stat) Agim Ceku var hjernen bag KLA og ledende officer i Kroatiens hær da den fordrev 250.000 uskyldige serbere fra Kroatien i 1995.
Serbien er den eneste republik, der har gjort op med sin krigstidsleder, Milosevic, men serberne skal fortsat føle kollektiv skyldige. Hvis Kosovo bliver selvstændigt, hvorfor skulle serberne og kroaterne i Bosnien, serberne i Kroatien, albanerne i Makedonien og serberne i Montenegro ikke også få selvstændighed? Hvorfor ikke Baskien, Korsika, Tibet, Tjetjenien, Okinawa, Taiwan, Kurdistan, Kashmir, Sydossetien eller Abkhazia?
Selvfølgelig er der alternativer til denne principløse politik. Herom i en senere artikel.

 


Ville du læse så langt
hvis det ikke var nyttigt

Få flere artikler af Øberg og andre TFF-ere

 

 

Copyright © dato & Øberg 1997 til idag. All rights reserved.

 

Fortæl en ven om disse "klummer"
Send to:

From:

Meddelelse og dit navn


Få gratis TFF artikler og opdateringer


Øbergs side Sitemap Areas we work in Resources Columns and art
Publications About TFF Support our work Search & services Contact us


The Transnational Foundation for Peace and Future Research
Vegagatan 25, S - 224 57 Lund, Sweden
Phone + 46 - 46 - 145909     Fax + 46 - 46 - 144512
www.transnational.org

© TFF 1997 till today. All righs reserved.