Godt
nytår!
Nr 65
Jan
Øberg
Nåh, hvad skal DU egentlig lave
nytårsaften? Det ER jo ikke noget der sker
sådan lige med det samme igen, vel! Vé den der
ikke har svar på rede hånd. Som jeg.
Overalt hører man at "nu hvor vi er på vej
mod et nyt århundrede, så må vi lige have
ordnet..." eller at "her ved indgangen til et nyt
årtusind" bør vi sætte os for at..og "af
begivenhederne i det her århundrede bør vi
lære...".
På vej ind i "den nye tid" hvad tror man så
at vore efterkommere vil sige, når de ser tilbage om
et årti, århundrede, årtusind på
1900-tallet? Vil de fremhæve det som teknikens,
krigenes, vækstens, den kolde krigs, eller
globaliseringens århundrede? Kendetegnes "vor tid" af
liberalismens sejr over fascismen og kommunismen? Eller lidt
af hvert? Fascinerende, ikke!
Nogle planlægger at befinde sig på bestemte,
mere eller mindre mærkelige, steder,
nytårsaften, f.eks. på en luksustagrestaurant i
New York hvor de reserverede et vinduesbord for år
tilbage. Formodede computerproblemer får andre at tro
at oliefyret sætter ud nytårsaften og resten af
verden derpå går under.
Tonsvis af festtalere vil udgyde sig om de storslagne nye
bedrifter menneskeheden er "på vej" til og om de
farer, der "lurer" og nye udfordringer, der "venter." Vi vil
blive opfordret til at "lære af historien."
Jeg synes det er en vigtig stund, når vi
påbegynder en ny omgang 365 dage med os selv, vore
nærmeste og med denne verden på godt og ondt.
Men jeg er begyndt at tro at selve dette 2000-fænomen
er dette årtis eller århundredes
pseudobegivenhed. Det siger mig ikke en pind og jeg har ikke
tænkt mig at fejre nytårsaften på anden
måde end jeg plejer - på grund af:
Kommercialiseringen. Årtusindskiftet betyder
penge - som japanerne bruger vores jul til et
køberæs uden lige, skønt vel kun godt en
procent er kristne.
Monopoliseringen og kolonisering af synet på
vor for- og fremtid. En elite vil få - eller tilrane
sig - det ærefulde hverv at tolke tiden og "vejen
frem" for os andre. Vi går ind i det nye og ubekendte.
Vi går først, vi baner vej, når nye
grænser.
Den manglende bevidsthed om i hvor høj grad
den tidsregning som gør 2000 til verdens vendepunkt
er et mekaniskt, vestligt fænomen. Det er år
3025 for kineserne, år 5760 for jøderne og
år 1420 for muslimer, hvis jeg har forstået det
ret. Og det ortodokse nytår ligger et par uger senere.
Så hvem tilhører den nye tid? Vi skulle
næppe fejre kinesernes, jødernes og muslimernes
"nye tider" ligeså intensivt, skønt vi nu er
så internationaliserede i én verden og
én økonomi.
Det der skal fejres er en mekanisk, linær
tid, bogstaveligeligt klokketid - ikke at vi som menneskehed
faktisk har klaret et eller andet stort, som vi engang satte
os for, Vi fejrer ikke et øjeblik i
samhørighed med den store organisme, vi mennesker
bare er en lille del af - nemlig Skabelsen, Jorden,
Sameksistensen eller Permanensen.
Entrepreneurismen i det hele. Folk skal nå
alt muligt inden år 2000 og livstempoet skrues
yderligere op, så vi kommer at gå trætte
ind idet ny år. Verdens store problemer -
atomvåbnene, krigene, menneskerettighederne, verdens
nød, arbejdsløsheden, diskriminering -
BØR nu finde en løsning. Som man spiser fordi
klokken er 12 og ikke fordi man er sulten, skal vi nu
sætte os nye djærve mål fordi det er
år 2000. Mon dog mulighederne for at indhente det
forsømte er så meget bedre den 1.1. 2000 end en
hvilken som helst dag hidtil?
Den kække voluntarisme - vi kan hvis vi bare
vil - knips, knips - en slags globalt hoppe-ned-fra-stolen
med et nytårsfortsæt. Som om det stod i vor magt
at ændre verden per kollektiv beslutning. Verden er
mere kompleks. Den består f.eks. af magtrelationer, af
strukturer, af mange forskellige "sektorer" såsom
økonomi, politik, kultur, rutiner, traditioner,
bureaukratier og regelret bedrag - der danner bolværk
mod menneskers ønsker og beslutninger om at
ændre verden over en nat.
Gad vide om vi ikke taler så meget om det
næste århundrede, fordi vi ubevidst netop
føler at der tænkes mere og mere kortsigtet, at
visionen og drømmene egentlig er forsvundet fra den
offentlige samtale? Teknikken tillader os at udveksle
information stedse hurtigere. Fint nok! Men det
indebærer stadigt mindre TID til at vurdere, se ting
fra flere sider, veje kriterier - hvad der er utroligt
vigtigt i og med at alt her blir mere komplekst. Information
er ikke kundskab og kundskab er ikke visdom.
Globalt kendetegnes de sidste ti år af fremfor alt
fem ting: 1) Vi er på vej ud af dette det mest
voldelige århundrede i menneskehedens historie med en
30-40 krige gående, stort set alle med det
tilfælles at et eller flere "civiliserede" lande har
været eller er medvirkende til at de opstod og
fortsætter; 2) humanismens støvletramp, dette
at vi specielt energiskt intervenerer når det kan
gøres med voldelige midler og på bekostning af
FN og regionale, civile organisationer, 3) voksende relativ
underudvikling, nød og elendighed for hundreder af
millioner af medmennesker, skønt ikke ét
menneske behøver at gå sultent i seng
nogetsted; læs blot den seneste Human Development
Report fra UNDP - og 4) en voldelig, antropocentrisk og
autoritær praksis vis-a-vis andre mennesker, Naturen
og andre kulturer (de svagere), samt 5) Vests spildte
muligheder for at skabe noget nyt MED og ikke IMOD resten af
verden efter den kolde krigs ophør, dens triumfalisme
og fatale mangel på selvkritik.
Den 1. januar 2000 vil verden være mindst
ligeså skidt og ligeså god som den er nu. Det er
nok for mig at gå ind i ét nyt år. Det er
det, der skal gå godt, hvis fremtiden skal blive
bedre. Selvhøjtidelige forenklinger om "vor" for- og
fremtid vil påvirke mit ellers gode humør den
aften. Resten af året - og derefter - håber og
ber jeg til at humanister vil gøre det, vi har dem
til: at kritisere dem og det, der ødelægger
mulighederne for en menneskeværdig tilværelse
for alle - og drøfte realistiske utopier, sociale
fremtidsvisioner og aktivt fremme helhedens og tolerancens
værdier, som vi må op- og genfinde hvis vi skal
overleve.
Uden disse værdier tror jeg dette blir det sidste
århundredskifte. Med dem kan vi i det mindste
håbe - og globalt føle en stunds
samhørighed - om et: Godt Nytår!
22. juli 1999
© Jan Øberg
|