TFF logoFEATURES

TFF Home | About us

Forums

Iraq Forum

Features by others

Links to all issues

New stuff

Associates' articles

Burundi Forum

Publications on-line

Paul McCartney

Nyt på nordisk

Jonathan Power

EU conflict-handling

The 100 best books

Annual Reports

TFF Associates

Nonviolence

Reconciliation project

Øbergs Kalejdoskop

Support TFF on-line

Activities right now

Gandhi & India

Teaching & training

Oberg's photos

Support TFF off-line

PressInfos - Analyses

Macedonia Forum

Lærestof på dansk

TFF News Navigator

Contact


Kinas rapport om
menneskerettighederne
i USA i 2003

 

Af

Folkerepublikken Kinas Statsråds Informationskontor

 

 

Folkerepublikken Kinas Statsråds Informationskontor udsender årligt en menneskerettighedsrapport for USA. 2003-rapporten er dateret 1. marts 2004 og gengives her i Orla Jordals danske oversættelse.

Den engelske udgave findes på Folkets Dagblad og Information Clearing House.

 

"Den 25. februar 2004 udsendte USAs State Department sin Landerapport om menneskerettighedsforhold for 2003 (i det følgende kaldet "rapporterne"). Som i tidligere år optræder USA igen i år som "verdens menneskerettigheds politi" ved i "rapporterne" at forvrænge og kritisere menneskerettighedssituationerne i mere end 190 lande og regioner i verden, herunder i Kina. Og ganske som sædvanligt "udelod" USA sine egne langvarige uregelmæssigheder og problemer med menneskerettigheder i "rapporterne". Derfor må vi, som tidligere, hjælpe USA med at holde rede på USAs egne menneskerettighedsforhold.

 

1. Om liv, frihed og personlig sikkerhed

De forenede stater har længe været et volds- og kriminalitetshærget samfund med alvorlige krænkelser af folks rettigheder fra ordensmagternes side og med en mangel på garanti for folks liv, frihed og personlige sikkerhed.

USA er et land alvorligt plaget af vold og forbrydelser. I henhold til statistik frigivet i juni 2003 af USAs Forbundskriminalpoliti (FBI) blev der optaget rapport i 11.9 millioner kriminalsager i USA i 2002, herunder mord, voldtægt, røveri og ran. Af disse sager rapporteredes 19940 sager i Detroit, hvor 2073 personer pr 100000 indbyggere begik forbrydelser. I Baltimore var der 2055 forbrydelser pr 100000 indbyggere. Med hensyn til overgreb mod personer steg antallet af mord og voldtægte med henholdsvis 0.8 og 4.0 procent gennem 2002 (se The Sun, USA, 180603).

Den 15. september 2003 indrømmede USAs sundhedsdirektør (surgeon general) Richard Carmona på en konference, at USA altid havde ligget først i verden med hensyn til hyppigheden (incidensen) af mord. Iaugust 2003 konstaterede USAs justitsministerium (Department of Justice) i en rapport 15586 mord i hele landet i 2000, 15980 i 2001og 16110 i 2002, altså en stigende tendens år for år (se 250803 udgaven af USA Today).

I en rapport frigivet af FBI i december 2003 siger FBI at den generelle hyppighed af forbrydelser i USA faldt lidt, mens antallet af personer, der blev myrdet steg med 1.1 procent i første halvår 2003 (se 161203 udgaven af USA Today).

Fra januar til august 2003 rapporteredes 166 mord i Washington DC en stigning på 5.1 procent fra sidste år. I Chicago, der er kendt som USAs "mordhovedstad" var der 648 mord i 2002, sammenlignet med 599 i 2003 eller et gennemsnit på 22.2 mordofre pr 100000 indbyggere (AP Dispatch fra Chicago, 010104). I New York beløb antallet af myrdede sig til 596 i 2003 (AP Dispatch, 020104). I California steg antallet af mord i 2002 med 11 procent. US Justice Policy Institute mener ikke at det eksisterende lovgivningssystem kan sikre samfundsborgernes sikkerhed og helbred.

USA kommer på førstepladsen, hvad angår privat besiddelse af skydevåben, hvad der resulterer i en kraftig stigning i antallet af skydevåbenrelaterede forbrydelser. I henhold til en undersøgelse af ofre for forbrydelser rapporteredes der 350000 kriminalsager med brug af skydevåben i USA i 2002 og skydevåben anvendtes i 63 % af de 15980 drab i 2001. Den 27 august 2003 brød en arbejdsløs mand med et gevær ind på et reservedelsfirma og dræbte 7 af sine tidligere kolleger. Tal fra USAs nationale center for sundhedsstatistik viser at 56.5 % af selvmordene i 2000 foregik med skydevåben, i alt 16586 personer (se Gun violence, Related Facts)

Uhensigtsmæssig regulering af skydevåben forårsager en støre hyppighed af ungdomsforseelser med brug af skydevåben. Mindst 18 personer i amerikanske offentlige skoler blev rapporteret dræbt og 50 andre såret i midten af august 2003. I henhold til data fra USAs center for sygdomskontrol og - forebyggelse (CDC) brugte mere end 50 procent af morderne i skydninger på skoleområdet i USA skydevåben ejet af familie eller venner, mens over 80 % af de skydevåben studenter anvendte ti selvmord tilhørte familie og venner ("Most guns used in school shootings fra Family, Friends).

Hæmningsløse, onde sociale kræfter og udbredt stofmisbrug truer folks liv og sikkerhed. I henhold til en rapport udgivet af USAs nationale ungdomsbandecenter var der i 2002 i alt 21500 skumle bander i USA med et samlet medlemskab på 731000. I april 2003 blev en uskyldig kvinde i Ne York dræbt ved en skududveksling mellem bander. Politiet måtte indføre nødretstilstand i hele byen i sommeren 2003 på grund af hyppig banderelateret vold (se 161203 udgaven af USA Today).

 
Ville Du læse her nu
hvis Du ikke havde nytte af det?
Få flere kvalitets-artikler fra TFF i fremtiden

Stofrelaterede forbrydelser har været stigende med nye karakteristika involverende et stigende antal bander, øget vold og transnational smugling og samarbejde med terroristgrupper. Hyppigheden af forbrydelser forårsaget af stofmisbrug er steget år for år. Relevante data fra det amerikanske justitsministerium viste at over halvdelen af de indsatte i forbundsfængsler har noget at gøre med stofrelaterede forbrydelser (se Washington Post 280703).

I henhold til udfaldet af en undersøgelse offentliggjort af Washington DC's borgmester, Anthony A Williams, bruger 60000 personer af byens 600000 indbyggere stoffer og hengiver sig til overdrevent drikkeri, hvad der giver anledning til et årligt økonomisk tab på 1.2 milliarder USD. Halvdelen af de personer, der blev arresteret med en sigtelse lydende på vold i Washington DC havde taget stoffer (Se Washington Post 021203).

I de senere år er antallet af AIDS patienter også steget delvis på grund af det udbredte stofmisbrug. Statistik fra Centeret for sygdomskontrol og - forebyggelse viser, at antallet af personer med påvist HIV i 2002 steg med 2.2 % (hele USA) og nåede op på 42136 (se Washington Post, 280703).

Krænkelsen af rettigheder i henhold til loven udgør en sejlivet ondartet sygdom i det amerikanske samfund. Tilfældige overfald begået af politiet resulterede i en hyppig forekomst af tragedier med hårdt sårede. New Yorks bypoliti blev indberettet for adskillige overlagte skydninger under forfølgelse af mistænkte i januar 2003. 4 personer dræbtes af politiet i byen mellem 1. og 5. januar sidste år. I december 2003 blev en sort mand ved navn Nathaniel Jones banket ihjel af 6 politibetjente i Cincinnati, hvad der gav anledning til protesttumulter mod politibrutalitet over hele landet.

I henhold til en AP rapport fik en kvinde i Detroit sin ene finger hugget af og en anden beskadiget af politiet i en simpel diskussion med dem på en parkeringsplads. Rapporten beretter, at politiet også gav hende øretæver og trak hende i håret.

USA udstedte Patriot Act for sikkerhed og anti-terrorisme efter 11. september angrebene og mange væsentlige dele af denne lov griber ind i borgernes rettigheder og friheder, specielt for folk fra etniske minoriteter. I henhold til Patriot Act kan ministerier aflytte borgeres telefonsamtaler, samle deres offentlige akter, læse deres private post og e-post. FBI kan endda gennemgå folks læsevaner. De kontrollerer lister over de bøger folk låner på biblioteker for at vurdere om de er påvirket af terrorisme. En resolution vedtaget af Cambridge, Massachusetts, siger direkte at det amerikanske folks borgerlige rettigheder trues af Patriot Act og derfor indeholdt The Sun i august 2003 en appel om "frihed til at læse" (se The Sun, 180803).

USA hævder selv at være et paradis for frie mennesker men andelen af indsatte i fængsler er den højeste i verden. Antallet af indsatte i landet oversteg 2.1 million i 2002 en stigning fra forrige år p 2.6 % i henhold til statistik fra justitsministeriet i juli 2003. Fængslerne i hele landet modtager 700 nye indsatte hver uge - 701 ud af hver 100000 borgere sidder i fængsel (Washington Post, 280703).

Fængslede har fået inhuman behandling i de overfyldte fængsler. En historie i International Herald Tribune beretter at staterne Virginia, North Carolina, Minnesota, Iowa, Texas og Arizona har sænket madstandarden for at begrænse store offentlige underskud. De reducerede kalorieindholdet i fængselsmaden og reducerede antallet af måltider fra 3 til 2 i weekender og på helligdage. I henhold til en rapport fra Amnesty International holdes mere end 700000 [??] indsatte i fængsler med høj sikkerhed, hvor de er indelukkede i 23 timer i døgnet eller mere og udsat for hensynsløs og inhuman behandling og ydmygelse. Sidste år blev mindst 3 indsatte slået ihjel af fængselsvagter med våbe med højspændingsstød (2003 rapporten, USA, Amnesty International).

Seksuel chikane og krænkelse er almindeligt forekommende i fængsler i USA. En rapport fra Human Rights Watch i september 2003 siger, at 1 ud af hver 5 mandlige indsatte har været udsat for påtvungen seksuel kontakt og 1 ud af 10 er blevet voldtaget. Kvindelige indsatte er ofre for vagternes seksuelle overfald og en fjerdedel af de kvindelige indsatte er udsatte for seksuelle overgreb i nogle få fængsler (se Editorial, Doing something about Prison Rape, 260903).

Ni piger i et center for ungdomskriminelle i staten Alabama anklagede vagterne for seksuell overgreb voldtægt og for at tvinge dem til abort. De beretter også, at mandlige vagter ser på, at pigerne tager bad og at de klæder sig af for kontrol. De må have sex med de mandlige vagter i håb om bedr behandling, for eksempel for at få en cola eller mad.

I henhold til en anden Human Rights Watch rapport lider hver 6. fængselsindsatte af en mental sygdom. Mange af dem lider af skizofreni, maniodepressiv psykose eller alvorlig depression. Hyppigheden af mentale sygdomme er over 3 gange højere iblandt de indsatte end i den almindelige befolkning (Se United States: Mentally ill mistreated in prison). Det samlede antal af disse patienter er nået op på mellem 200.000 og 300.000. "Fængslerne er blevet nationens vigtigste sindssygeinstitutioner" skrive Human Rights Watch. Fanger med sindssygdom bliver ofte "hakkekyllinger" udsat for fysisk eller seksuel mishandling eller manipuleret med af de andre fanger. For eksempel blev en kvindelig indsat ved navn Georgia, som er både sindssyg og udviklingshæmmet, gentagne gange voldtaget mod smågaver som cigaretter og kaffe. [ordet "raped" anvendes i originalen, OJ].

 

2. Om politiske rettigheder og friheder

Præsidentvalget, som ofte ses som symbolet på det amerikanske demokrati, er i virkeligheden en leg og konkurrence for rige mennesker. Præsidentkandidaterne skal skaffe penge til deres dyre kampagner fra alle mulige kilder og de fleste af giverne er store selskaber og millionærer. Præsident George W Bush og vicepræsident Dick Cheney havde samlet så meget som 113 millioner USD til deres præsidentvalgkampagne i 2000, en rekord i amerikansk historie og indsamlingen af midler forventes at nå op på 200 millioner USD for dette års genvalgskampagne (se The Independent, London, 200104).

Statistik fra Center for responsive Politics viser at Lockheed Martin Corp., som er landets største våbensælger også er den største politiske giver. Firmaet gav 10,6 milliarder USD til politiske kampagner i USA mellem 1999 og 2000 og har været den væsentligste bidragyder til [medlemmerne af] Repræsentanthusets udvalg for de væbnede styrker og på top ti listen af bidragydere ti [medlemmerne af] husets finansudvalg (Committee on Appropriations).

Den såkaldte "pressefrihed" i USA er også kommet under intensiv kritik. I henhold til en undersøgelsesrapport fra Sonoma State University i USA er pressefriheden og tale- og ytringsfriheden i USA midt i en krise. Et stigende antal af USAs medieorganisationer bliver indblandede i sager om falsk rapportering eller svindelskandaler. Den 5. juni 2003 trak hovedredaktører ved New York Times sig tilbage efter at deres rolle i en sag om plagiat var afsløret. John Barrie, som leder Plagiarism.org i Oakland, California, hævder at "enhver avis i dette land ikke udviser tilstrækkelig omhyggelighed" og "alle har dette problem".

Samtidig har USAs regering udøvet en meget tæt kontrol over nyhedsmedierne, hvilket blev helt ekstremt under den af USA ledede krig mod Iraq i 2003. Under krigen brugte USAs regering ethvert middel for at forhindre pressen i at få hurtig og sand information og styrede sit overherredømme på tværs af det journalistiske princip om "redelig og upartisk rapportering". Peter Arnett, en gammel journalist ved National Broadcasting Company blev fyret, simpelthen fordi han ytrede nogen af sine egne synspunkter på Iraqkrigen. Også de internationale mediers nyhedsdækning i Iraq blev ofte offer for amerikanske restriktioner og angreb. Medievagthunden Reporters sans Frontiers (RSF - journalister uden grænser) har beskyldt de amerikanske tropper i Iraq for ofte "at stille sig hindrende i vejen for journalister som prøver på at gøre deres job i Iraq" og beskriver antallet af angreb på pressefriheden der som "alarmerende" (se Reuters historie, 201003).

I januar 2004 udstedte det af USA indsatte irakiske midlertidige regeringsråd (Interim Governing Council) en ordre om at udelukke den al Qaida baserede [der skulle nok have stået Qatar baserede] Al Jazeera TV station fra at dække rådets medlemmers aktivitet mellem 28 januar og 27 februar. En bog med titlen "Black List" (sortliste), skrevet af 15 amerikanske journalister har advaret om den fare, der truer den amerikanske pressefrihed. I et interview med den franske avis Le Figaro, skriver en af bogens forfattere, tidligere journalist ved CBS og CNN, Kristina Borjesson, at amerikanske myndigheder kontrollerede al information, som medierne skulle udsende mens journalisterne var sat til til at være regeringens stenografer (se Le Figaro, 080503).

USA har også gentagne gange direkte angrebet nyhedsorganisationer og journalister i Iraq. I et sådant angreb, 080403, bombede de amerikanske tropper Baghdadafdelingen af en arabisk TV station og dræbte en kameramand på stedet.

 

3. Om de amerikanske arbejderes levevilkår

Selvom USA er verdens førende udviklede nation har USAs regering til dato nægtet af ratificere den internationale pagt om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder [International Covenant on Economic, Social and Cultural Rights - en FN aftale, OJ]. Den er ligegyldig overfor almindelige menneskers interesser og rettigheder på økonomiske, sociale og kulturelle områder, hvad der fører til alvorlige problemer som fattigdom, sult og hjemløshed.

Uligheden mellem rig og fattig udvides stadig i USA. En 2003 rapport fra kontoret for budget og [økonomi]styring (OMB) under kongressen erkender at afstanden mellem rig og fattig i landet er større end nogensinde i de sidste 70 år. Den rigeste 1 % ejer mere end de nødstedte, som udgør 40 % af befolkningen. I 2000 udgjorde de riges ejendom 15.5 % af bruttonationalindkomsten mod 7.5 % i 1979 (i henhold til en BBC rapport 250903).

En rapport fra USAs centralbank (Federal Reserve) viser også, at gabet mellem landet rigeste og fattigste udvidede sig med 70 % fra 1998 til 2001 (The Guardian, London, 240103).

Nogen af den amerikanske regerings handlinger har - i stedet for at indskrænke rigdomsforskellene - bidraget til at gøre forskellene større og fører til en urimelig fordeling af rigdommene. I henhold til en rapport fra en miljøarbejdsgruppe (US Environmental Working Group), 2003, har regeringens landbrugspolitik medført at 70 % af regeringsstøtten går til ranchejere, hvad der har ledt til en enorm indkomstkløft mellem ranchejere og almindelige bønder og støder mange bønder ud til kanten af konkursen (ABC rapport 091003).

Den del af befolkningen i USA, der lever i sult og nød har været stadigt stigende. I henhold til statistik fra 2003s økonomiske rapport fra kontoret for folketælling (US Census Bureau) har antallet af fattige i USA været stigende gennem 2 år til 34.6 millioner eller 12.1 % af befolkningen i 2002, en stigning på 1.7 millioner fra året før. Andelen af fattige i 2002 er steget 0.4 procentpoint over året før. Blandt de fattige er antallet af yderst nødstedte steget til 14.1 million fra 13.4 året før og antallet af børn i nød er steget fra 16.3 % i 2001 til 16.7 % i 2002. Siden 2001 er antallet af nødstedte familier i USA steget 6 % om året og der er nu 7.3 millioner fattige familier i landet, hvilket betyder, at 31 millioner mennesker trues af sult. I de 25 største byer i USA er antallet af personer, der behøver fødevarehjælp steget med i gennemsnit 19 %, mens antallet af personer, der lever på velfærdskuponer, eller dem, der må stå i kø ved fødevareuddelinger er steget til 22 millioner (se El Mundo, Spanien, 190503).

I oktober 2003 udgav USAs landbrugsministerium en rapport, der viste at i 2002 var der 12 millioner amerikanske familier, der var bekymrede for udgifterne til mad og 3.8 millioner familier som faktisk sultede. 18 december 2003 viste den årlige rapport fra USAs borgmesterkonference at i de undersøgte 25 byer var antallet af folk, der søgte fødevarehjælp i 2003 steget med 17 % siden 2002. Endvidere regner 87 % af de undersøgte byer med fortsat stigning i 2004.

Antallet af hjemløse fortsætter med at stige. I henhold til information fra det Nationale center for hjemløshed og fattigdom (NLCHP) var mere end 3 millioner mennesker hjemløse i USA (Homelessness and Poverty in America). Washington, DC har den højeste andel af hjemløse i nogen by i USA, ca. 20000 mennesker har oplevet hjemløshed og næsten 400 familier har søgt om nødbolig i herberger for hjemløse i 2002 (A snapshot of Homelessness in the Metropolitan). Alene i april 2002 tilbragte 38476 personer i New York deres nat i hjælpecentre, inklusive 16685 børn. I henhold til en undersøgelse udgivet af den amerikanske borgmesterkonference i december 2003 steg anmodningerne om nødherberg med gennemsnitlig 13 % sidste år, 88 procent af de undersøgte byer forventede at denne situation ville være endnu værre i 2004.

For nylig mindede det amerikanske dagblad Christian Science Monitor regeringen om, at den skulle betragte "et hjem til hver amerikaner" som den absolut minimale menneskerettighed. Chicagos organisation for støtte til de hjemløse (Coalition for the homeless) fastslog, at regeringen var ude af stand til at give den mest basale eksistensgaranti til folk og at den lokale regering havde forbrudt sig mod international menneskerettighedslovgivning ved med magt at overtage 8000 boliger på 5 år.

Der mangler sikkerhed i arbejdet. I henhold til amerikansk lovgivning er det kun de arbejdsskader der skyldes arbejdsgiverens "bevidste" overtrædelse af sikkerhedsregler, som kan give anledning til anmeldelse til de juridiske autoriteter. Selv når alarmerende tilfælde forekommer er det sjældent at de bedømmes til at skyldes "bevidste" overtrædelser og sjældent at de medfører retsforfølgelse. Dagbladet New York Times citerede en inspektionsrapport fra det amerikanske arbejdstilsyn (Occupational Safety & Health Administration) for at i de 20 år fra 1982 til 2002 var der 1242 tilfælde af arbejderes død som følge af arbejdsgiverens "bevidste" overtrædelse af sikkerhedsregler, men 93 % af sagerne blev ikke bragt for retten. I disse 2 tiår var der totalt 2197 ulykker med dødsfald forårsaget af arbejdsgiverens overtrædelse af sikkerhedsregler [heri altså inkluderet de ikke "bevidste", OJ] og den samlede fængselsstraf for de involverede arbejdsgivere var mindre end 30 år.

Situationen for sygeforsikringen forringedes. I henhold til en rapport fra kontoret for folketælling i september 2003 steg antallet af amerikanere uden sygeforsikring med 5.7 % i 2001 for at nå op på 43.6 millioner i 2002, den største enkelte stigning i 10 år. I alt er 15.2 % af amerikanerne ikke forsikrede i 2002 (se Washington Post, 300903).

Baseret på en undersøgelse steg antallet af ikke-forsikrede ansatte i større amerikanske firmaer fra 7 til 11 % over perioden 1987 til 2001 (se Wall Street Journal, 221003). Flere og flere mennesker har ikke råd til medicinsk behandling. I Nebraska mistede 250000 den ret til gratis medicinsk behandling de tidligere havde og i Arizona var ca. 60000 børn ikke længere berettigede til gratis behandling (se det spanske dagblad, El Mundo, 190503).

 

4. Om racediskrimination

Det er 40 år siden borgerrettighedslederen Martin Luther King holdt sin berømte tale "I Have a Dream" (Jeg har en drøm), alligevel er de lige rettigheder som amerikanske sorte og andre minoritetsgrupper forlangte stadig en uopnåelig drøm.

Racediskrimination i USA har en lang historie med års forsyndelser. Den gennemtrænger alle dele af samfundet. I henhold til en undersøgelsesrapport fra FN får sorte og farvede dobbelt eller tredobbelt gange så strenge straffe for forbrydelser af samme art; antallet af sorte, der fik dødsstraf for at dræbe hvide mennesker var 4 gange så stort som antallet af hvide der fik dødsstraf for at dræbe sorte. I statsfængsler udgør sorte 47 % af de indsatte og latinamerikanere 16 % på landsbasis. De sorte udgør 13 % af den amerikanske befolkning, men 35 % af dem, der arresteres for stofmisbrugskriminalitet er sorte og 53 % af dem, der dømmes for stofmisbrugskriminalitet er sorte.

For nuværende sidder 750000 sorte i amerikanske fængsler, hvilket udgør 35 % af den samlede fængselsbefolkning; næsten 2 millioner sorte blev straffet eller sat under en eller anden form for overvågning; 22 % af de sorte mænd mellem 30 og 34 har siddet i fængsel, mens det tilsvarende tal for hvide er 3 %; 36 pro mille af sorte kvinder fængsles i løbet af deres liv, mens det kun sker for 5 pro mille af de hvide.

Hyppigheden af fattigdom og arbejdsløshed forblev høj blandt amerikanske sorte. I henhold til tal fra USAs arbejdsministerium lå hvides arbejdsløshed på 5.3 % i november 2003, mens tallet for sorte var 10.2 % altså næsten dobbelt så højt (Employment status of the Civilian Population by Race, Sex and Age 051203).

I henhold til statistik fra kontoret for folketælling nåede hyppigheden af fattigdom blandt de sorte op på 24.1 % i 2002, en stigning på 1.4 procentpoint fra det foregående års 22.7 %; 20.2 % af de sorte er uden sygeforsikring; den gennemsnitlige årlige indkomst for den midterste (median) sorte familie var 40 % mindre end den gennemsnitlige årlige indkomst for den midterste amerikanske familie (se USA Today, 0301003).

Racediskrimination findes også på det amerikanske ejendomsmarked. I 2002 modtog forbundsregeringen 25246 klager over diskrimination på husmarkedet, 72 % var fra sorte familier, invalider eller børnefamilier i henhold til en rapport fra en lejerbevægelse (National Fair Housing Alliance) i april 2003. Diskrimination på basis af huskøberens fødested steg fra 10 % i 2001 til 12 % i 2002 (se den amerikanske avis, Sun, 170803). Sorte mennesker må oftest give mere for et hus, deres huse er ikke så gode som de hvides og de må tage til takke med lån med højere rente. Markedsværdien for huse købt af sorte er kun 82 % af hvad hvide får for de samme penge og huse med høje renter er 5 gange almindeligere i sorte områder end i hvide, citerer The Sun ministeriet for boliger og byudvikling for, 030703).

Apartheid forekommer i skolerne. Mere end en tredjedel af de amerikanske studenter af afrikansk herkomst går i skoler, hvor mere end 90 % af studenterne er ikke-hvide i henhold til en undersøgelse lavet af Harvard University i 2004. Siden 1988 har mange skoler forladt systemet med tvungen raceintegration i skolerne på grund af en serie domme og på grund af ændret forbundspolitik. I henhold til en dom i højesteret i 1991 er det nu lovligt at operere med område-skoler, så det ikke længere er påbudt at fragte sorte elever med bus til hvide områder, derfor er de sorte elever forsvundet fra hvide skoler. Samtidig tog rige folk i visse sydstatsområder deres børn ud af offentlige skoler og sendte dem til rent hvide privatskoler. Raceadskillelsen i USA i mellem- og underskoler er alvorlig skriver en kommentar i New York Times, 210103. De sorte studenter i skoler, hvor de fleste elever er hvide føler sig ofte uvelkomne, diskriminerede eller endda bange (New York Times, 210103).

Det er en mindre andel af de sorte end af de hvide, der kan gå på universitetet. I henhold til en rapport fra Det amerikanske Uddannelsesråd, oktober 2003, går 40 % af de sorte og 34 % af latinamerikanerne mellem 18 og 24 på universitetet mod 46 af de hvide (www.accnet.edu/news/press_release/2003/10october/minority_report.cfm) [pr.090404 er denne link død, www.acc.edu findes, men indeholder ikke noget, der ligner, www.acc.net leder til en erhvervsside, Orla Jordal].

I henhold til folketællingstal fra marts 2003 tjener sorte med bachelorgrad 24.5 % mindre end hvide med samme grad, sorte med master degree (ca. magister) 21.2 % mindre end hvide og sorte med en doktorgrad 28.1 % mindre end hvide (se USA Today, 090903)

Den amerikanske diskriminering mod indvandrere bliver mere alvorlig. Efter 11. september begivenhederne har USAs Kongres gennemført en anti-terror-lov, der indeholder elementer, der indgriber i menneskerettighederne. Loven tillader at arrestere indrejsende på ubestemt tid, kontrol i alle hemmelige arkiver, undersøgelse af offentlige og private forhold, aflytning af telefonsamtaler og hemmelige undersøgelser. I 2003 afslørede procurator general Glenn Fine [der findes ingen p.g. i USA, en søgning på Glenn Fine, giver Glenn A Fine, Inspector General i justitsministeriet, OJ] i sin undersøgelsesrapport, at efter 11. september begivenhederne har USAs myndigheder interneret 762 fremmede indrejsende i i gennemsnit 3 måneder for påståede overtrædelser af indvandringslovene, mens de efterfølgende undersøgelser slog fast, at de ikke havde noget med 11. september at gøre (se Washington Post, 030603).

I en Operation Landmark som kørte i Chicago fra december 2002 til maj 2003 foretoges en hemmelig baggrundsundersøgelse over det personale, der arbejdede på offentlige steder som lufthavne og skyskrabere, nogen indvandrere blev tilbageholdt og deporteret uden kriminelle aktstykker og regeringen nægtede at offentliggøre detaljer om denne specielle politik overfor indvandrere og om tilbageholdelsen og deportationen af indvandrere. I henhold til rapporten var denne form for "hemmelig politivirksomhed" under påskud af national sikkerhed et indgreb i borgerrettighederne og friheden for millioner af indvandrere i USA (se Los Angeles Times, 290503).

 
Ville Du læse her nu
hvis Du ikke havde nytte af det?
Få flere kvalitets-artikler fra TFF i fremtiden

En anden rapport viser at 1200 indvandrere blev tilbageholdt i USA uden anklage og mindst 484 tilbageholdes stadig. Til i dag (010304) afviser USAs regering stadig at afsløre disse folks identitet (se The Independent, London, 260603)

Indvandrerbørn mishandles. I henhold til en rapport fra Amnesty International blev mindst 5000 børn der kom til USA for at finde slægtninge eller for at undgå misbrug og mishandling, krig eller rekruttering til hjemlige oprørsstyrker sat i forvaring i USA. Disse børn sattes i fængsel sammen med voksne indsatte og mishandledes bl.a. ved kropsvisitationer, ved at blive klædt af, belagt med håndjern og pisket. Disse børn mellem 1 og 10 år fra hele verden sad ofte fængslet i måneder, endda i år. Et barn i et ungdomsfængsel i Pennsylvania blev banket for småfejl som at sige "Kan jeg gå på toilettet" i stedet for "Må jeg gå på toilettet". Personalet på et ungdomsfængsel i Texas indsamler som straf tæpper og madrasser og slår aircondition fra (et Reuters telegram fra Miami, 180603). USA har angiveligt fængslet et antal fanger, som man betragter som ulovlige kæmpere, 3 af dem er mellem 13 og 15 (se The Guardian, London, 240403).

 

5. Om vilkårene for kvinder, børn og gamle

Der er lidt at sige om menneskerrettighedsforholdene i USA med hensyn til at beskytte kvinder, børn og ældre og andre specielt udsatte grupper.

Amerikanske kvinder har ikke samme ret som mænd med hensyn til at tage del i regerings- og politiske affærer. Statistik fra Centeret for amerikanske kvinder i Politik viser i 2003, at kvinder har 59 pladser, lig med 13.6 %, i repræsentanternes hus og 14 lig med 14 % i senatet. Trods en stigning i antallet af kvinder i enkeltstaternes parlamenter i 2003 udgør de kun 22.3 % af de i alt 7382 enkeltstatslovgivere. (Women in elected office 2003 Fact Sheet Summaries).

Kvinder har ikke ret til lige behandling med hensyn til beskæftigelse og indkomst. Amerikanske kvinder sidder stadig fast i jobs som sekretærer, ekspedienter og servitricer i henhold til en rapport fra American Association of University Women (Den amerikanske organisation for universitetsuddannede kvinder) i maj 2003.

Statistik fra Arbejdsministeriet viser at i 2002 var den gennemsnitlige ugentlige indkomst for kvinder over 16 530 USD eller 77.9 % af de 680 USD pr uge for mænd. Analyser fra ministeriet viser, at der var dobbelt så mange kvinder med en løn under forbundsminimallønnen sammenlignet med mænd. Blandt hvide og latinamerikanere er kvinder mere udsat end mænd for at blive lavtlønnede (Bureau of Labor Statistics under arbejdsministeriet).

Der har været alvorlig hjemlig og seksuel vold mod kvinder. I henhold til tal fra Det hvide Hus i oktober 2003 rapporteredes der totalt 700000 tilfælde af vold i hjemmet i USA i 2001. En tredjedel af de kvinder der myrdes, myrdes af deres nuværende eller forhenværende mænd eller partnere (National Domestic Violence Awareness Month, Måneden for Opmærksomhed omkring Vold i Hjemmet, 2003 af George W Bush, www.whitehouse.gov ).

I henhold til en undersøgelse fra den Amerikanske Koalition Mod Vold i Hjemmet, angiver 92 % a de amerikanske kvinder hjemlig og seksuel vold som en af deres topbekymringer. En ud 3 kvinder oplever mindst 1 fysisk overgreb under sit voksenliv, men kun 1 ud 7 tilfælde af vold i hjemmet kommer til politiets kundskab. En rapport fra USAs militær om seksuel chikane skandaler i Det amerikanske luftvåbens Akademi viste at 109 af de 579 interviewede kvindelige kadetter eller næsten 20 % sagde, at de var blevet seksuelt chikaneret eller angrebet på forskellig vis og i forskellig udstrækning.

Beskyttelsen af børn i USA ligger langt under international standard. USA er et af de kun 2 lande, der ikke har ratificeret Konventionen om Børns Rettigheder. Siden 1980 har alle staterne i USA nedsat den kriminelle lavalder og i nogle stater har 10-årige været bragt for den almindelige (voksen) ret.

I henhold til justitsministeriet har 27 af de 50 stater en lovfastsat kriminel lavalder. De fleste stater har som California sat den ved 14 år, Colorado anvender 12 og 2 stater, bl.a. Kansas har sat den til 10 år. I stater hvor der ikke er fastsat en kriminel lavalder, kan dommerne beslutte at overføre sagen til en ungdomsdomstol eller at lade sagen køre i en normal domstol efter hvor alvorlig sagen er. I 2002 blev en 15 årig student, som dræbte 2 af sine klassekammerater i en vild skydning dømt til 50 år i fængsel. Samme år arresteredes Brian Robertson, en 18 årig student fra en high school i Oklahoma for at skrive en novelle med "ekstraordinært voldeligt" indhold på skolens computer og hvis han dømmes er straframmen op til 10 år.

USA er det land i verden, der har dødsdømt flest ungdomsforbrydere - og eksekveret dem. I henhold til en rapport fra Amnesty International 21. januar fandt to tredjedele af de dokumenterede eksekverede dødsdomme over unge i verden over det sidste 10-år sted i USA. Siden 1990 er i alt 34 unge henrettet på verdensbasis af dem 19 i USA (et AP telegram fra London, 020104).

Mens mange lande over hele verden afskaffer henrettelse af unge taler nogen politikere i USA for en nedsættelse af aldersgrænsen for dødsdom og forbundshøjesteret opererer med en aldersgrænse p 16 år. For tiden sidder 80 unge på dødsgangen og venter på henrettelse (A Prensa Latina, Havana, 040803).

Blandt de udviklede nationer ligger USA først med hensyn til antallet af børn, der lever under fattigdomsgrænsen og sidst med hensyn til forventet levetid for sine børn (The Guardian, London, 031103). I henhold til statistik fra U.S. Census Bureau -kontoret for folketælling - i september 2003 lever 10.4 % af USAs unge i fattigdom vurderet udfra indkomsten i 2002 (Poverty: 2002 Highlights), op til 13 millioner mennesker (The Guardian, London, 031103).

Af alle børnene havde 11.6 % ikke råd til sygeforsikring. Børn udgør en betragtelig andel af den hjemløse befolkning. Den amerikanske borgmesterkonference sagde i sin årlige rapport for 2003, at af de hjemløse familier havde 40 % børn, og blandt de familier, der ansøgte om fødevarehjælp havde 59 % mindst 1 barn. FNs børnefond siger at blandt de 27 rige nationer i verden ligger USA først med hensyn til antallet af børn, der dør på grund af vold og forsømmelse (se et Reuters telegram fra Geneve, 180903).

Den umyndige befolkning trues også på sin fysiske og mentale sundhed. I henhold til statistik fra forbundsregeringen lider 10 % af børnene under 18 af en psykologisk sygdom i en eller anden grad nogen på grænsen til kriminalitet. Men kun en femtedel af dem har fået medicinsk behandling (se USA Today, 261003). Voldelige handlinger omtalt i medierne har en uheldig virkning på unge. Statistikken viser at før de bliver 18 har børn og unge været vidne til mindst 40000 mord og 200000 andre voldelige handlinger gennem forskellige offentlige medier (et AP telegram, 050204). De er så vant til nævekampe og drab, at nogen dyrker volden, hvad der leder til mere ondartede voldshandlinger i landet.

Børn er ofte udsat for seksuelle overgreb. I de senere år har der været flere og flere skandaler, hvor børn er blevet chikaneret, forulempet og voldtaget af præster i USA. I juni 2003 (170603) skriver USA Today at i de sidste 18 måneder blev 425 af de 46000 gejstlige i USA afskediget af kirkerne på kriminelle beskyldninger inklusive seksuelle overgreb mod børn. I henhold til andre rapporter blev mindst 1000 arresteret på en beskyldning om seksuelle handlinger overfor børn siden juni 2003. A alle de arresterede blev 400 anklaget for at lave og sprede børnepornografi via internet.

Ældre medborgere blev diskrimineret og mishandlet, hvilket førte til en højere selvmordsprocent blandt dem. I USA udgør mennesker over 65 år 13 % af befolkningen, mens de udgør 19 % af dem, de begår selvmord. I henhold til en rapport i Christian Science Monitor er selvmordsraten 10.3 pr 100000 mellem 15 og 24 år, og 15.9 for over 65-årige, hvilket er næsten 50 % over det nationale gennemsnit. Tallene kan koges sammen til at mere end 6000 ældre begik selvmord i USA i 1999.

 

6. Om indgreb i andre nationers menneskerettigheder

I de senere år har USA ageret enerådigt på det internationale plan, kastet sig ud i militær aggression over hele verden, brutale brud på andre nationers suveræne rettigheder. USAs image er sværtet af utallige misgerninger med krænkelse af menneskerettigheder i andre lande.

USA ligger i toppen i verden med hensyn til militærudgifter og er den største våbeneksportør. Dets militærudgifter for budgetåret 2004 når op på 400.5 milliarder USD, hvilket overgår den samlede sum af forsvarsbudgetterne for alle verdens øvrige lande. New York Times rapporterede (250903) at USAs eksport af konventionelle våben udgjorde 45.5 % af verdens samlede salg af våben i 2002 og USA ligger dermed på en førerposition i verden. Og i henhold til en rapport på Capitol solgte USA våben for 8.6 milliarder USD til udviklingslande eller 48.6 % af udviklingslandenes samlede indkøb i 2002.

USA har været aktiv med sabelraslen og start af krig. Landet er nummer 1 med hensyn til brud på andre landes suveræne rettigheder og andre folks menneskerettigheder. USA har anvendt magt mod andre lande 40 gange siden 1990erne. Den kendte amerikanske journalist og skribent, William Blum, skriver i sin nylige bog "Rogue state: A guide to the world's only Superpower" at siden 1945 har USA forsøgt at vælte mere end 40 fremmede regeringer, undertrykt mere end 30 nationale bevægelser, hvorved millioner af mennesker har mistet deres liv og endnu flere mennesker er kastet ud i elendighed og fortvivlelse.

I marts 2003 startede USA ensidigt og uden godkendelse fra FN en storstilet krig mod Iraq med en beskyldning om at Iraq besad masseødelæggelsesvåben. I dets uansvarlige og hensynsløse bombning af Iraq blev mange af den amerikanske hærs bomber kastet mod beboelsesområder, indkøbscentre og civile køretøjer.

I henhold til en artikel i The Independent, London (200104) med titlen "George W Bush and the real state of the union" [State of the Union" svarer til statsministerens åbningstale i folketinget] var der på det tidspunkt dræbt mere end 16.000 irakere af hvilke 10.000 civile. Den 2. april 2003 angreb de amerikanske væbnede styrker en fødselsklinik i Baghdad installeret af Røde Halvmåne, et lokalt marked og nogle tilstødende civile bygninger, hvad der kostede mange menneskeliv og sårede mindst 25. 5 biler blev bombet og førerne brændte op inde i deres biler (se San Diego Union - Tribune, USA, 050803).

Efter en rapport i The Independent, London (080204) er mere end 13000 civile mange af dem kvinder og børn til nu dræbt af USA og dets allierede i krigene i Afghanistan og Iraq i kølvandet på 11. september 2001 begivenheden hvilket gør "de løbende konflikter til de mest dødelige krige startet af vesten for ikke-stridende siden Vietnamkrigen for mere end 30 år siden". Zbigniew Brzezinski, national sikkerhedsrådgiver for den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter i 1970erne siger "det er en alvorlig sag, når verdens største supermagt går i krig på en angivet krigsårsag, der viser sig at være forkert" (Washington Post, 020204).

Udarmet uran (depleted uranium, DU) anvendtes hensynsløst til granater og klyngebomber i krige i strid med international lov. I december 2003 afslørede Human Rights Watch i en rapport at de 13000 klyngebomber amerikanske tropper anvendte i Iraq indeholdt næsten 2 million småbomber, som havde såret mere end 1000 personer. De kiksede klyngebomber, som ikke eksploderede på nedslagstidspunktet fortsætter, med at true uskyldige menneskers liv. De amerikanske tropper anvendte også store mængder af granater med udarmet uran under deres militære operationer i Iraq. Mængden og dermed den forurenende rest fra disse bomber oversteg langt mængden i første Golfkrig i 1991. Gennem en talsmand for centralkommandoen [der leder krigen i Iraq] har Pentagon bekræftet, at der er anvendt ammunition med udarmet uran i Iraq krigen. Faktisk siger Doug Rokke, der er forhenværende direktør for Pentagon's Udarmet Uran Project, forhenværende miljøprofessor og forhenværende oberst i den amerikanske hær, efter Iraqkrigen at den bevidste anvendelse af udarmet-uran-våben til at forurene en anden nation og skade dens befolkning og dens miljø er en forbrydelse mod menneskeheden (Se Spaniens avis Uprising [??] 020603).

En anden undersøgelsesrapport fortæller, at alene i Iraqs hovedstad Baghdad er der fundet mange steder med en mængde af radioaktivt materiale, der overstiger de normale niveauer 1000 gange. De amerikanske tropper anvendte også "Mark-77" napalm i Iraq, en type af bomber, der er forbudt af FN, med negativ indflydelse på miljøet der. Den 7. juli 2003 gav Dato'Param Cumaraswamy fra FNs menneskerettighedskommission åbent sit chok tilkende over at den amerikanske regering ikke overholdt internationale menneskeretsregler og menneskelighed i sine militære aktioner mod terrorister (United Nations Rights Expert "Alarmed" over United States implementation of militar Order, FN pressemeddelelse, 070703).

USA har indespærret 3000 Taliban og Al Qaida fanger i Afghanistan, 680 påstået hårdkogte Al Qaida elementer fra omkring 40 lande på Guantanamo Bay, Cuba og et ubestemt antal fanger på den amerikanske militærbase på San Diego i det Indiske Ocean, som de har lejet af England. Alle disse fanger, som USA har spærret inde, er ikke officielt anklagede (Independent, London, 260603). New York Times citerer (130203) en højtstående embedsmand fra forsvarsministeriet for at USA planlægger at holde de fleste af fangerne på Guantanamo indespærret i lang tid eller uendeligt. Den amerikanske regering hævder at de internerede på Guantanamo ikke er "krigsfanger" og derfor er de ikke beskyttet af Geneve konventionen.

"Den væsentligste bekymring for os er, at de amerikanske myndigheder....i realiteten har anbragt dem uden for loven" sagde Amanda Williamson, der er talskvinde for Washingtonkontoret for Røde Kors komiteen (Den oversøiske kinesiske avis i USA, 111003). En rapport med titlen "Folk som loven har glemt" i The Guardian, London, december 2003, beskriver tilstanden for de godt 600 fremmede interneret af USA på Guantanamo Bay. Disse mennesker har været tilbageholdt på Guantanamo Bay siden januar 2002 og her torteres de mentalt og fysisk (The Guardian, London, 031203). De indespærrede får kun 1 minut om ugen til et brusebad og kun gennem en sultestrejke skaffede de sig 5 minutters brusebad om ugen og en 10 minutters pause til gymnastik om ugen. I et hemmeligt forhørscenter, som de amerikanske tropper opretholder i Bagram i Afghanistan torteres fangerne endnu mere. De tvinges til at stå eller knæle i timevis i akavede stillinger med sække over hovedet eller med ugennemsigtige briller. De holdes vågne med skarpt lys døgnet rundt (Independent, London, 260603)

USA er den nation som har flest tropper stationeret i udlandet, omtrent 364.000 soldater i over 130 lande og regioner. Overtrædelser af den lokale befolknings menneskerettigheder sker ofte. I 2003 modtog de amerikanske militære myndigheder 88 rapporter om de oversøiske troppers "upassende" optræden. Den 25 maj 2003 sårede og voldtog en soldat fra Marinekorpset i Okinawa i Japan en 19-årig japansk pige. Soldaten blev dømt til 3 års fængsel. I det sidste dusin år er den slags sket ofte i Okinawa og næsten 100 amerikanske soldater rapporteres at have begået forbrydelser. Den 7 februar 2004 tilbageholdt det australske politi 3 soldater fra det amerikanske marinekorps mistænk for seksuelle overgreb mod 2 australske kvinder. I september 2003 blev en taxichauffør i Kanagawa-Ken i Japan plyndret og hårdt såret af 3 officerer og soldater fra det amerikanske hangarskib, Kitty Hawk. De 3 officerer og soldater dømtes til 4 års fængsel. I oktober 2002 blev en kvindelig ingeniør i Baghdad, Iraq lagt i håndjern og sat i den brændende sol i en time, fordi hun nægtede at lade sig gennemsnuse af en politihund, da hun gik med en koran. Hændelsen udløste en storstile demonstration og protest i Iraq.

Igennem lang tid har USA udenrigsministerium hvert år udgivet "Country Reports on Human Rights Practices" (Landerapporter om menneskerettighedsforhold). Man påtager sig rollen som "verdens menneskerettighedsdommer" og det uden hensyn til forskellige landes forskelle og uligheder i politik, økonomi, historie, kultur og social udvikling og trods stærk protest fra andre lande, fordømmer man urimeligt andre lande for deres menneskerettighedsstatus som er i overensstemmelse med deres egen ideologi, deres egne værdier og menneskerettighedsmodeller.

Imens har man vendt det blinde øje til sine egne menneskerettighedsproblemer. Dette afslører fuldt ud USAs dobbeltmoral med hensyn til menneskerettigheder og dets lyst til at lede. USAs menneskerettighedsforhold er absolut ikke i overensstemmelse med dets position som verdensmagt, hvad der yderligere sætter dets selvbestaltede rolle som stormagt på menneskerettighedsområdet i et ironisk lys. USA skulle tage sine egne menneskerettighedsproblemer alvorligt, tænke alvorligt over sin fejlagtige holdning og adfærd på området og stoppe sin upopulære indblanding i andre landes interne affærer under påskud af at fremme menneskerettigheder."

 

© People's Daily Online 2004

Originalversionen findes her

Den danske oversættelse er public service for fair use, Orla Jordal.

  

 

mail
Tell a friend about this article

Send to:

From:

Message and your name

 

 

S P E C I A L S & F O R U M S

Iraq Forum

Gandhi & India

Burundi Forum

Photo galleries

Nonviolence Forum

TFF News Navigator

Become a TFF Friend

TFF Online Bookstore

Reconciliation project

EU conflict-management

Make an online donation

Foundation update and more

TFF Peace Training Network

Make a donation via bank or postal giro

Basic menu below

 


Home

New

PressInfo

TFF

Forums

Features

Publications

Kalejdoskop

Links



 

The Transnational Foundation for Peace and Future Research
Vegagatan 25, S - 224 57 Lund, Sweden
Phone + 46 - 46 - 145909     Fax + 46 - 46 - 144512
http://www.transnational.org   comments@transnational.org

      © TFF 1997-2004